Historien
GREVINDENS ARMBÅND
Historien om LUND Copenhagen kan spores tilbage til 1858, hvor guldsmedeeleven, Bernhard Hertz, består sin svendeprøve. Han afsætter sit svendestykke - en guldbladsarmring smykket med diamanter, perler og rubiner - til Frederik VII for 300 rigsdaler.
Kongen skænker smykket til grevinde Danner, mens Hertz med pengene lægger grundstenen til 'Bernhard Hertz' - en succesfuld guldsmedeforretning i et ellers kriseramt Danmark. Armringen, der er kendt som et af sin tids "mest pragtfulde og bedst udførte guldsmedearbejder" er i dag udstillet på Kunst-industrimuseet.
HÅNDVÆRK OG FORRETNINGSTALENT
I 1958 - hundrede år senere - får den nyudlærte bestiksølvsmed, Flemming Lund, sølvmedalje for sit svendestykke. Bare 21 år gammel udnævnes han til landets yngste værkfører og får arbejde hos Svend Christensen. I 1967 dør Svend Christensen, og Lund overtager mesterens forretning med import af italienske guld- og sølvkæder.
I 1985 overtager Lund de velrenommerede firmaer 'Bernhard Hertz' samt 'Kjeld Jacobsen - Brillantsmykker' og 'Volmer Bahner - Emalje- og smykkefirma'. Dermed bliver 'Lund' hoved-leverandør til en betragtelig del af landets guldsmedeforretninger. I sommeren 1995 indtræder Helle Lund og tilfører med ægte perler og halvædelstene forretningen en helt ny dimension. Hun overtager virksomheden efter sin mands død i 2001.
PLADS TIL BÅDE DET KLASSISKE OG DET MED KANT
Helle Lund har forbrugeren i fokus. Med respekt tager hun den gamle virksomhed under kærlig behandling med et mere tidssvarende navn, udtryk og sortiment.
Klassikerne har stadig deres plads, men nu tilbyder Lund Copenhagen også margueritten i akvamarin og æblegrøn, dagmarkorset med kraftig, rå kæde og trendsmykker til hverdag og fest.Med fingeren på pulsen og 150 år i bagagen står Lund Copenhagen i dag for kostbare smykker, der holder...