I 1958 - hundrede år senere - får den nyudlærte bestiksølvsmed, Flemming Lund, sølvmedalje for sit svendestykke. Bare 21 år gammel udnævnes han til landets yngste værkfører og får arbejde hos Svend Christensen.
I 1967 dør Svend Christensen, og Lund overtager mesterens forretning med import af italienske guld- og sølvkæder. I 1985 overtager Lund de velrenommerede firmaer 'Bernhard Hertz' samt 'Kjeld Jacobsen - Brillantsmykker' og 'Volmer Bahner - Emalje- og smykkefirma'. Dermed bliver 'Lund' hovedleverandør til en betragtelig del af landets guldsmedeforretninger. I sommeren 1995 indtræder Helle Lund og tilfører med ægte perler og halvædelstene forretningen en helt ny dimension. Hun overtager virksomheden efter sin mands død i 2001.